Om CPH AIR
For at styrke kulturudvekslingen og etablering af netværk mellem københavnske og udenlandske kunstnere har Københavns Kommune i 2007 etableret et artist in residence program i samarbejde med Fabrikken for Kunst og Design der har fået navnet CPH AIR.
Programmet gør det muligt for kulturaktører i det københavnske kulturliv at invitere udenlandske billedkunstnere og forfattere til at opholde sig og arbejde i Danmark i kortere eller længere perioder. Kulturinstitutioner, udstillingssteder, gallerier, forlag og andre kulturaktører på den københavnske kulturscene kan indstille udenlandske kunstnere til CPH AIR - gerne med henblik på at etablere et samarbejde med kunstnerne under deres ophold i København. På baggrund af indstillingerne træffer en styregruppe under Københavns Kommune afgørelse om, hvem der skal inviteres på et ophold. Programmet gennemføres i et samarbejde med Fabrikken for Kunst og Design, der også varetager de praktiske forhold vedrørende programmet.
For spørgmål vedrørende ansøgningens krav kontakt venligst info@ffkd.dk eller få mere infomation om ansøgningsprocedure under menuen "ansøgning".
Næste ansøgningsfrist er 1. september 2010.
Programmet er fyldt op til og med december 2010.
Maj-juni 2010 PREDRAG CRNKOVIC Vært: Lindhardt og Ringhof Forlag Juli-august 2010 FELIPE DULZAIDES Vært: Mette Høyen Andersen & Mads Lynnerup September-oktober 2010 JIO SHIMIZU
Vært: Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler November-december 2010 DAN MILLER Vært: DUNK! v. Rasmus Danø & Thorgej Steen Hansen
|